Tips til online shopping

Internettet har gjort det nemt for både forhandlere og butiksejere at sælge produkter og udbyde diverse ydelser online til en stor og varieret kundekreds. På samme måde har shopping online også gavnet kunderne ved at spare dem tid og penge. Der findes et hav af salgskampagner og rabattilbud online, som folk er ivrige efter at få fingrene i. Selve det at handle online fungerer generelt også uden de store problemer, hvilket betyder at mange mennesker, nu har skiftet de konventionelle indkøbsmetoder ud med online shopping. Skiftet betyder desværre også at chancerne for at blive snydt online er steget, både med hensyn til private indkøb og finansielle anliggender. For at gøre online indkøb til en positiv oplevelse hver eneste gang, er her en række tips om hvordan man sikrest og bedst handler online:

  1. Når man giver personlige og finansielle informationer under en internethandel, er det vigtigt at tjekke om hjemmesiden man benytter er sikret og krypteret. På denne måde sikre man kreditkortsikkerhed og undgår tyveri af sine private informationer. Man identificerer sikkerheden på hjemmesiden ved at holde øje med webadressen. URL’en bør begynde med “https”, og browseren bør have en lukket gul lås eller en ubrudt nøgle i det nederste hjørne.
  2. Hvis man stadig er i tvivl om kreditkortsikkerheden, bør der foreligge kontaktoplysninger til virksomheden, så man kan kontakte dem angående andre ordre- og betalingsmetoder.
  3. Det er dog altid bedst at benytte sit kreditkort, da man kan skaffe beviser i form af bankudskrifter, skulle der opstå uoverensstemmelser mellem køber og butiksindehaver.
  4. Benyt derfor betalingsmetoder der er dokumenteret og lette at spore.
  5. Log in på Det Centrale Virksomhedsregister for at tjekke virksomhedens profil og eksistens (CVR-nummer).
  6. Mange online udbydere annoncerer at deres produkter sælges til lavere priser end i gængse butikker, men man ender ofte med at skulle betale mere for varetagelse og forsendelse. Det er vigtigt at forhøre sig om disse ting inden man afslutter sit køb.
  7. Behold kopier og udprint af alle transaktioner, beskrivelser og annoncer af det indkøbte produkt.
  8. Derudover er det en god idé at beholde al korrespondance med forhandleren, inklusiv e-mails.
  9. E-mail aldrig finansiel eller privat information, da der ikke er garanti for sikkerheden af disse informationer.
  10. Hold øje med virksomhedens regler om beskyttelse af personlige oplysninger, brugsbetingelser, bytteregler og leveringsdatoer.
  11. Når man foretager online indkøb, er det altid en god idé at sammenligne priser mellem de forskellige forhandlere og på den måde sikre sig, at man får det bedste tilbud til den bedste pris.

De ovenstående tips kan bruges som en guide af enhver, der er interesseret i at bruge internettet til at handle online. De er brugbare hvis man er bevidst om, og ønsker at undgå online svindel, som desværre er blevet langt mere omsiggribende i dag end det hidtil har været.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *